“Adventures happens to people who know how to tell them” (Brockmeier & Garbaugh 2001)
Har du nogensinde oplevet at få en historie fortalt, hvor du efterfølgende tænkte: “Det var dog egentlig mageløst, hvor meget suppe der kunne koges på dét!”? Hold fast i den tanke. Det tyder nemlig på, at du har været udsat for et pragteksempel indenfor storytelling.
Hvad er det egentlig?
De fleste kender storytelling og ved, at det er en vigtig disciplin at mestre. Dog er mange i tvivl om, hvordan storytelling egentlig foregår.
Storytelling sker dagligt både i dit privatliv og arbejdsliv. Storytelling er en udvælgelse af en mængde oplevelser, som sættes sammen til en historie. Hvis du f.eks. bliver spurgt om, hvad du har oplevet i weekenden, fortæller du ikke om hele weekenden. Du udvælger forskellige begivenheder, som har været sjove, bemærkelsesværdige, anderledes, gjort indtryk på dig eller andet. De forskellige begivenheder bliver altså formet til selve historien om din weekend.
På den måde er det fortælleren, som er herre over hvilke begivenheder, der bliver præsenteret for lytteren. Dvs. at der kan fortælles mange historier om samme begivenhed, som alle er sande, selvom historierne er forskellige. Historien afhænger af fortællerens udvælgelsesproces (emplotment). Emplotment kan ske bevidst eller ubevidst – men den er altid til stede. I og med at lytteren ikke var til stede under begivenheden, bliver fortællerens historie til hele lytterens sandhedsbillede, og dermed det officielle billede af den eller det du præsenterer. Lytterens virkelighedsbillede påvirkes heller ikke kun af historiens handling, men også måden den fortælles på. Fortælleren har altså stor indflydelse på, hvordan historien skal fremstå.
Tilbage til historien, som du fik fortalt. Lad os gøre det til et eksempel. To kollegaer skal ned og købe en pose kaffe i Netto. De går sammen. Da de kommer tilbage, spørger du om, hvor de har været henne?
Person 1 svarer: “Jeg gik i Netto for at købe kaffe. Jeg købte 2 poser, fordi der var tilbud!”.
Person 2 svarer: “Jeg skulle bare i Netto. Gå-turen derned gik fint – vejret er skønt! Jeg kommer ind i butikken og finder kaffen – jeg tager 2 poser, da der er tilbud. Det kører bare. Da jeg så står ved kassen har betalt, tager jeg kaffen og går. Pludselig er der en, der tager fat i min arm, og jeg får et chok! Det var en sød, gammel dame, der fortalte, at jeg havde tabt mit dankort. Jeg kunne ligeså godt have mistet det, hvis hun ikke have sagt noget!”
Vi taler om samme begivenhed, men får 2 vidt forskellige historier. Du har ikke været til stede, så talte du med person 1, ville alt lyde som en normal Netto-tur, og du ville ikke høre om episoden med det tabte dankort og den søde, gamle dame. Taler du med person 2, er der pludselig tale om en mere detaljeret og spændende historie.
Storytelling i din virksomhed
Vi har nu fået fastlagt, at historier er med til at bestemme, hvilke billeder og forestillinger der dannes i modtagerens hoved af de emner, vi snakker om. Med andre ord kan du altså bruge storytelling som et redskab til at forme dine kunders opfattelse af din virksomhed eller dit produkt. Hvis du tænker over det, er der sikkert tonsvis af historier som er knyttet til din virksomhed eller dit produkt. Det kan f.eks. være den charmerende historie om virksomhedens grundlæggelse. Dengang det hele bestod af idéer, håb og knofedt. Hvorfor ikke bruge den historie til at udtrykke hvor meget i brænder for det i laver? Måske støtter i nogle gode formål? Eller måske skete der bare noget sjovt sidste onsdag, som fik alle til at grine – hvilket udtrykker hvor fed en arbejdsplads og hvor godt et fællesskab, man finder hos jer.
Storytelling kan både forekomme internt og eksternt i din virksomhed.
Intern storytelling kan være historierne om virksomheden, der bliver fortalt medarbejderne imellem. Er de positive eller negative? Når dine medarbejdere har fri, og fortæller om deres arbejdsplads – er de så stolte og positive, eller er det bare noget der skal overstås fra 8-16 mandag-fredag? Bør du rette opmærksomheden mod at skabe potentiale for god intern storytelling? Medarbejderne kan immerhen være de bedste ambassadører for virksomheden.
Ekstern storytelling er kommunikationen ud til kunderne. Her kan man altså også tale om arbejdet med at skabe det ønskede image eller udsende budskaber. Hvilke historier fra virksomheden kan bruges til at skabe det ønskede image? Skal der måske skabes nye historier, som har til formål at være top of mind i kundernes bevidsthed således, at når kunden hører/ser historien, så tænker de på dit brand/produkt og budskab som det første?
Hvad er interessant at snakke om?
Nu vil jeg gerne referere til artiklens underoverskrift: “Adventures happens to people who know how to tell them”. Er du bekymret for, om du har nok content til at skabe en god lille historie? Det kommer an på, om du er god til at fortælle historien. Hvis der lige er blevet leveret et nyt produkt, så fortæl begejstret om udviklingsprocessen, funktioner, fordele, sjove hændelser i processerne osv. Kog noget suppe på begivenheden. Benyt dig af billeder videoer, så du forstørrer oplevelsen, og giver lytteren en bedre virkelighedsfornemmelse. Kom med flere indfaldsvinkler ved at inddrage flere kollegaer i fortællingen og lad dem fortælle deres version.
Sæt dig ned og tænk over hvilke historier der kan være med til at forme opfattelsen af din virksomhed eller dine produkter. Læg mærke til historierne i hverdagen og udnyt dem i din storytelling. Læs eventuelt mit tidligere blogindlæg om YouTube videoer.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til artiklen er du velkommen til at kontakte mig på mai@marketing-copenhagen.dk
I dette indlæg forekommer der citater fra bogen Branding af Heidi Hansen, hvor du kan læse mere om storytelling.
