Forebyg hackerangreb på din WordPress
Har du sikret din WordPress hjemmeside mod hackere? Har du husket at tage backup af din side i tilfælde af, at uheldet er ude?
Et krav, der går altid går igen, når folk skal have en hjemmeside er, at den skal være sikret mod hackere. De fleste er bevidste om, at der nok aldrig vil være en 100% garanti for, at din side ikke kan blive hacket – men det skal gøres så godt som muligt!
WordPress er et af de mest populære CMS systemer med flere millioner brugere og derfor et oplagt mål for hackere. Har du en WordPress side, er den bedste anti-hacker-garanti altid at holde siden opdateret. Jo mere forældet siden er, jo flere sikkerhedshuller vil opstå. Det gælder flere områder:
– Din WordPress version
– Dit tema
– Dine plugins
Backup af din hjemmeside
I forbindelse med opdateringerne er det vigtigt ALTID at lave en backup, før du begynder at opdatere. Det kan gøres på flere måder. I WordPress systemet kan du nemt eksportere og downloade en backup fil til din computer og importere den igen, hvis noget går galt. Du kan også lave en backup fra dit webhotel, eller sætte en automatisk backup til i forbindelse med oprettelsen af WordPress hjemmesiden. Du kan selv vælge, hvor ofte der skal laves en backup – her anbefaler jeg naturligvis dagligt. Du kan vælge at få en mail tilsendt om, at den daglige backup er gennemført, samt hvor du kan finde din backup.
Opdatering af din hjemmeside
Når du har lavet din backup, kan du begynde at tjekke om din WordPress version er up to date. WordPress giver besked i dit kontrolpanel, når der er en ny opdatering. Opdateringen udkommer altid på engelsk først – så hvis du har en dansk side, skal du være opmærksom på, om den danske version er udgivet. Dette kan du se ved at WordPress automatisk giver dig muligheden mellem at vælge den engelske eller danske version. Du behøves altså kun at vælge den engelske version, hvis der er et sikkerhedshul, der skal fjernes her og nu. Hele opdateringen foregår idag via one-click.
Når din WordPress version er opdateret, kan du gå videre til dit tema og plugins. Det er her, der lettest opstår sikkerhedshuller. Vær derfor ekstra opmærksom på at have de seneste versioner af dit tema og dine plugins. Her får du oftest også besked på kontrolpanelet via en rød cirkel med et tal i ud for “plugins”-menuen. Klikker du ind på plugins, vil der stå en besked ved hvert plugin, der behøver opdatering. Hvis der er udkommet en ny version af WordPress, skal du tjekke, om dit tema og dine plugins er kompatible med denne nye version. Skulle temaet eller et plugin af en eller anden årsag ikke være kompatibel med den nye WordPress version, så frygt ej – programmørerne udgiver ofte en ny og kompatibel opdatering af temaet eller plugin’et indenfor meget kort tid. Hvis programmørerne ikke udgiver en ny opdatering, er du højst sandsynlig nødt til at gå på jagt efter et nyt plugin, som kan det samme og er kompatibel med den nyeste WordPress version. Ofte kan du også opdatere dit tema eller dit plugin via one-click. Ellers kan du altid uploade nye versioner via zip-filer eller FTP.
Nyttige links
Ved du, at din side skal opdateres men er lidt i tvivl om hvordan det skal foregå? Så kig med i denne guide. http://www.sitepoint.com/a-guide-to-updating-wordpress/
Ellers er du altid velkommen til at sende mig en mail med dit spørgsmål. Så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe.