Sådan uploader du i HD kvalitet til Facebook
Har du også oplevet, at når du skal uploade billeder og videoer til Facebook fra telefonen, at det rent ud sagt bliver ringe kvalitet? Både billede eller video er i rigtig flot opløsning på telefonen. Hvorfor i alverden bliver kvaliteten så ikke lige så god på Facebook?
Tilpas dine telefonindstillinger
Facebookproblemet kan faktisk løses via ændringer i telefonindstillingerne samt Facebookindstillingerne i din Facebook app. Vi har i dette indlæg dog kun taget udgangspunkt i iPhone. Det er sådan, at Facebooks algoritmer automatisk skærer ned på kvaliteten, når du uploader materiale. Men det er ikke en feature, som gavner din forretning. Så lad os starte med lave om på telefonindstillingerne med det samme!
Step 1
Gå ind i “Indstilliger” på din iPhone.
Step 2
Scroll ned og find indstillingerne for Facebook appen.
Step 3
Vælg “Indstillinger”.
Step 4
Scroll ned og aktiver “Overfør HD” for både video og billeder.
Se opsætningen til telefonen på billederne herunder
Tilpas Facebookindstilingerne
Nu er indstillingerne sat til at din mobil skal overføre i HD kvalitet. Nu tilpasser vi Facebook appen så den også tager imod HD kvaliteten:
Step 1
Gå ind på din Facebook og vælg “Mere”-knappen i nederste højre hjørne.
Step 2
Scroll ned og vælg “Indstillinger” og herefter “Kontoindstillinger”
Step 3
Vælg “Videoer og billeder”
Step 4
Aktiver “Overfør HD” under Videoindstillinger og Billedeindstillinger
Således! Nu skulle du gerne opleve, at der vil være mulighed for at vælge HD versioner af dine videoer, og at dit materiale bliver pænere at se på.
Kvalitetscontent er altafgørende for at du skiller dig ud og bliver set. Der er simpelthen ikke plads til dårlig kvalitet på de sociale medier. Dermed ikke sagt at kvaliteten skal være lige så god som TV2 News – der må gerne være et strejf af “hjemmelavet” over dit content. Det kan tilføje personlighed til dit opslag. Men selve billedekvaliteten skal være god, og billedet skal være flot og harmonisk at se på, så der er fuldt fokus på din storytelling.
Du kan få 8 gode tips til at forbedre din storytelling lige her: 8 tips til at styrke din storytelling.
Har du spørgsmål til indlægget så kontakt os endelig på info@marketing-copenhagen.dk.
Se opsætningen til Facebook appen på billederne herunder