Facebook introducerer Marketplace – nu skal det være endnu lettere at handle
I disse dage bliver det nye Facebook Marketplace lanceret i USA, England, Australien og New Zealand. Marketplace er en App der bliver integreret i systemet. Appen lanceres kun på mobilenheder i starten, men kan også lanceres til andre enheder hvis populariteten er der.
Du har sikkert prøvet det selv. At købe og sælge via Facebook. Det er et kæmpe hit – 450 millioner besøger “køb og sælg” grupper og sider hver måned, og Facebook vil via Marketplace gøre det endnu lettere at handle via mediet.
Hvordan virker den?
I bunden af din Facebook-App på mobilen vil der være en ny Marketplace knap. Når du trykker på den vil Marketplace Appen åbne med billeder af produkter, som folk nær dig har sat til salg. For at finde et specielt produkt, kan du søge og filtrere i toppen af siden. Du kan filtrere efter din placering, pris og produktkategori. Du kan også søge på forskellige kategorier og din placering, for at se hvad der er til salg lige nu. Dermed åbner Marketplace også op for impulsiv og spontan shopping. Du kan til enhver tid søge efter særlige placeringer og ændre placering.
Når du finder et interessant produkt, skal du blot trykke på billedet for at få vist detaljer, som sælger har oplyst. Du finder produktbeskrivelser, navn og profilbillede på sælger og deres placering. Du kan oprette direkte kontakt til sælger fra Marketplace-Appen, hvor salget aftales, eller gemme produktet til senere.
Hvordan opretter jeg et salg?
For at sælge et produkt på Marketplace skal du bare følge nogle få steps:
Step 1: Tag et flot billede af dit produkt, eller tilføj det fra dit album på telefonen.
Step 2: Indtast produktnavnet, beskrivelse og pris.
Step 3: Bekræft din placering og vælg hvilken kategori dit produkt hører under.
Step 4: Offentliggør dit produkt.
Det virker alt sammen meget ligetil og brugervenligt. Vi er spændte på resultaterne fra de 4 startlande, og håber at Facebook også snart integrerer den nye App i det danske land. På længere sigt kan man håbe på at featuren bliver introduceret til virksomhedssiderne, så virksomhedsprofilerne kan lave endnu mere attraktive salgsannoncer på mediet.
Du kan læse mere om Facebook Marketplace her: https://techcrunch.com/2016/10/03/facebook-marketplace-2/
Har du spørgsmål eller kommentarer så kontakt os endelig.