Dette skal du vide om Instagrams algoritme
Instagrams algoritme er ikke altid en sød ven. Algoritmen har stor indflydelse på, hvor godt dine opslag klarer sig. Jo bedre du kender og forstår algoritmen, jo mere kan du og din virksomhed altså få ud af jeres Instagramprofil. Marketing Copenhagen har listet nogle facts og gode fif til, hvordan du kan få mere ud af din Instagramprofil.
Popularitet:
Hvor meget kan du engagere dine følgere? Likes, kommentarer, reposts osv. signalerer stor intresse og giver dit opslag en højere popularitetsværdi. Jo mere populært dit opslag er, jo flere gange viser Instagrams algoritme dit opslag. Et flot billede og en flot video kan skaffe mange likes og kommentarer – men en god storytelling kan også bidrage!
Relevans:
Du har hørt det før. Instagram offentliggjorde en algoritme, der ændrer sorteringen af opslagene på dit newsfeed. Du får ikke længere nødvendigvis vist de nyeste opslag, men de opslag som Instagram mener, at du er mest interesseret i at se. Derfor er det utrolig vigtigt, at du har styr på, hvilke segmenter du vil ramme. Tekster, hashtags, motiv – ALT skal matche dette segment så godt som muligt. Jo mere du pleaser dine følgers interesser, og jo flere loyale følgere du kan skabe, jo større sandsynlighed er der for, at dine opslag ligger blandt deres favoritter på deres newsfeed.
Time spent:
Facebook opkøbte Instagram, og derfor kan der være stor sandsynlighed for, at mange af Facebooks algoritmer genbruges i Instagrams algoritme. Time Spent bruges i Facebooks algoritme. Facebook baserer denne del af algoritmen på, at siden du ikke bare scrollede videre fra opslaget, og faktisk bruge mere tid på dette opslag end andre opslag, må du have en interesse i sådanne opslag.
Instagram bruger muligvis samme algoritme. Du skal altså forsøge at fastholde dine følgere i så lang tid som muligt. Der skal produceres billeder og videoer, som er flotte og fanger øjet. Dit content skal holde den røde tråd, så du fanger samme segment og interesse hver gang.
Hvor gammelt er dit opslag?
Relevans har stor betydning for, om du får et opslag vist. Når det så er sagt, så er alderen på dit opslag også en væsentlig faktor. Der er større sandsynlighed for, at du interesserer dig mere for et opslag, der er postet for en time siden, end et opslag, som blev postet i sidste uge.
Der er altså rigtig store krav til dit Instagram content. Som vi har nævnt i andre af vores blogindlæg bør du poste opslag ofte – gerne 1-2 gange dagligt. Dine opslag skal alle være af høj kvalitet, have en historie og være relevante for det segment, som du ønsker at fange.
Husk de rigtige hashtags
Husk at sætte noget tid af, til at finde de rigtige hashtags. Hashtags fungerer som en slags søgemaskine på Instagram og hjælper til at øge din reach. Du kan læse mere om hashtags, og hvordan du forbedrer din Instragramprofil lige her.
Vi håber, at du har fået en bedre forståelse for, hvordan Instagrams algoritme fungerer. Så er det bare med at komme igang med at lave gode opslag!
Har du spørgsmål eller kommentarer til indlægget så kontakt os endelig på info@marketing-copenhagen.dk