Har du tjekket det nye Facebook layout?
Facebook er igen blevet opdateret og denne gang er også udseendet påvirket. Vi har lavet et kort indlæg, hvor du kan skabe overblik over de væsentligste ændringer og ting, du skal være opmærksom på.
Din Facebookside har fået en ansigtsløftning
Din Facebookside er blevet ommøbleret. Det har du sikkert lagt mærke til. Lad os gennemgå de synlige ændringer:
Call-to-action knapperne er blevet meget mere synlige og er i større fokus. Det er en dejlig ændring – prøv engang at se på din side.
Coverbillede og profilbillede er blevet flyttet op på siden af hinanden – det vil sige at coverbilledet er blevet mindre og profilbilledet er en anelse større. Faktisk hedder målene på coverbilledet nu: 828 x 315 pixels mens profilbilledet hedder: 160 x 160 pixels. Det er vigtigt, at du tjekker, om dit coverbillede og profilbillede stadig ser rigtige og pæne ud i de nye størrelser. Tjek også mobilversionen. Til slut er den mørke skygge under coverbilledet fjernet. Se billede 1.
Facebooksidens navn rykket ud under profilbilledet til venstre, mens din kategori findes til højre. Se billede 2 og 3.
Apps, som tidligere blev kaldet “Tabs” er kommet mere i fokus, hvilket er en god ting! Du skal dog være opmærksom på, om du har gamle Apps liggende, som du ikke bruger. De er allesammen listet op, og er nu synlige i venstre spalte under profilbilledet. Se billede 4.
Har du styr på Tjenester?
Vær særligt opmærksom på Appen “Tjenester”. Du kan tilføje produkter og ydelser med billeder, priser og korte beskrivelser! Udnyt muligheden og få fyldt nogle produkter ind.