Instagram Stories
Så er den nye feature til Instagram ude. Med Instagram Stories kan du nu dele alle dine oplevelser fra din dag, uden at være bekymret for at spamme din Instagram profil. Din Instagram Story bliver nemlig kun afspillet i 24 timer, hvorefter dine film og billeder på din story slettes. Storien bliver ikke vist på din profil eller i selve nyhedsvæggen, men oppe i toppen af din nyhedsvæg som seperat materiale. Du får de forskellige stories vist ved at klikke på profilbillederne. Se billede nr 1.
Vi har set det før…
Ja, vi har set det før. Der er ikke noget revolutionerende ved Instagrams nye feature. Kender du, eller bruger du Snapchat så ved du også, hvordan du skal bruge Instagram Stories. Instagram har lavet nogle få funktioner om, men det fungerer stort set på samme måde. Hvis du allerede bruger Snapchat så udnyt at du kender konceptet og kom igang med Instagram Stories med det samme. Del din hverdag med dine kunder og kollegaer. Vi har været igennem møllen før: Bestem hvilken stemning din virksomhed skal udstråle, lav “behind the scene” materiale, giv kunderne forskellige teasers – lad dem komme ind virksomhedens hverdag, så de kan lære din virksomhed at kende. Hvis du ikke ved hvordan Snapchat og Instagram Stories fungerer, kan du finde en guide til at uploade din Story nedenfor:
Step 1:
Det første du skal gøre er at opdatere din Instagram App, så du kan se den nye version.
Step 2:
For at tilføje en historie, skal du klikke på det nye lille “+” tegn, som du kan se i toppen af din nyhedsvæg. Se billede nr 2. Under det lille “+” tegn kan du se stories fra dem, du følger. Vær opmærksom på at hvis din profil er “privat”, kan din story kun ses af dem som følger din profil.
Step 3:
Når du har trykket på “+” kan du nu tage et billede eller optage en video og dekorere det med tekster og grafik. Tegner du på dit billede, så husk at trykke “Done” i øverste højre hjørne, når du er færdig for at gemme ændringerne. Se billede nr 3. Når du er tilfreds med resultatet trykker du blot på det lille flueben, som viser sig i bunden af skærmen efter at du har optaget en video eller taget et billede. Du har nu tilføjet en video eller et billede til din Instagram Story. Billeder og videoer vises i den rækkefølge som de tilføjes i. På den måde kan du guide dine følgere igennem hele din dag og vise dine highlights i rækkefølge.
Brug Instagram og Instagram Stories sammen
Husk stadig at uploade flotte og skarpe billeder på din Instagram profil. Her må du ikke gå ned i kvalitet. Brug Instagram Stories til at skabe det afslappede og “hjemmelavede” look. Upload et flot billede for at fange dine følgere, og skriv en kort tekst til, hvor du beder dem tjekke din Instagram Stories for at se flere fede highlights fra denne oplevelse. Udnyt de to features sammen og forkæl dine følgere.
Du kan læse mere om Instagram Stories her.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mai på mai@marketing-copenhagen.dk
Foto Credit: http://blog.instagram.com/post/148348940287/160802-stories
Din nye nyhedsvæg
Tryk på det lille “+” for at tilføje din story
Husk at trykke “Done”