Sådan ser Instagrams billedestørrelser ud i 2019
Instagram har langt om længe åbnet op for nye størrelsesforhold, når du poster billeder og videoer. Måske har du oplevet, at din video eller dit billede ser fint ud, mens du uploader, redigerer og skriver din caption – men når du deler og publicerer billedet eller videoen bliver det hele en smule pixelleret og utydeligt. Det ødelægger ofte en del af oplevelsen og det irriterer øjet en smule. Vi har lavet et overblik over de nye retningslinjer som Instagram anbefaler til de forskellige former for billeder og videoer.
Mulige størrelser
Instagram har nu 3 mulige størrelsesforhold:
- Square
- Landscape (vandret)
- Portrait (lodret)
Disse størrelser åbner op for flere muligheder, men indebærer også at det er vigtigt at forstå de forskellige begrænsninger de hver især har.
De normale standard square billeder, som var de første som Instagram introducerede, bliver vist med 600×600 pixel, men det er dog muligt at lave billeder i square format som gemmes i et 1080×1080 pixel format. Selvom det derfor vises som 600×600 på Instagram er filen gemt med større opløsning. Dette giver bedre genbrugelighed på andre platforme, som din virksomhed benytter jer af.
For landscape billeder, som er vandrette, gælder reglen at billedet må have en max bredde på 1080 pixels. Højden er ikke afgørende, så længe bredden ikke oversiger 1080 pixels, og du vil ved redigering af dit billede også se, at højden automatisk reduceres i takt med bredden, hvis du har sat bredde- og højdeforholdene til at følge hinanden.
Landscape videoer har en max display størrelse af 600×336,5 (eller 1200×673 i retina display). Denne størrelse er meget tæt på det normale 16:9 format vi kender fra videoproduktioner. Når du optager en video på din Iphone vil videoen være i formatet 1920×1080, så der vil være en smule forskel fra din video til det anbefalede størrelser.
Portrait billeder har et max display på 480×600 (eller 960×1200 for retina display), men Instagram gemmer filerne op til max 1080×1350. Portrait videoer bliver vist max ved 481×599,484 pixel og du bør ligesom ved portrait billeder producere videoen i 1080×1350 pixels eller forholdet 4:5.
Instagram Stories har ligeledes en helt egen opsætning, men udfaldet kan variere fra device til device. En Story vil altid blive vist vertikalt i fuld skærm, og oplevelsen afhænger derfor af skærmstørrelsen på det device din Story afspilles fra. For at få det mest optimale billede foreslår Instagram derfor at lave billedet i 1080×1920 pixel.
Hvad kommer billedestørrelserne til at betyde?
Der kommer højst sandsynligt til at være to forskellige grupper af Instagram brugere: Dem som holder fast ved gamle forhold, og dem som eksperimenterer med de nye. Du kan forvente, at de fleste virksomheder som erhvervsmæssigt benytter sig af Instagram vil gøre en del ud af at udnytte de nye størrelsesforhold, hvorimod mange af de private brugere nok i højere grad vil se mellem fingre mht. at redigere deres videoer og billeder til de optimale størrelser.
Ny feature: Post til flere Instagram accounts samtidigt
Der er også en ekstra lille nyhed. En ny feature, som Instagram for nyligt har introduceret, er muligheden for at poste til flere accounts på samme tid.
Eftersom at flere og flere administrerer adskillige Instagram accounts, og ofte laver posts, som skal publiceres på dem alle, kan man nu spare en masse tid.
I starten er denne feature desværre kun mulig at anvende for iOS brugere (apple), og det vides endnu ikke hvornår featuren udkommer til Android – men inden for de næste par måneder er nok ikke helt utænkeligt.
Vær opmærksom på, at selvom at det kan spare masser af tid at poste de samme post til forskellige accounts, er det vigtigt at tænke på de forskellige målgrupper. Nogle følgere følger måske flere af jeres profiler. Derudover er det ikke sikkert, at kommunikationen og budskaberne skal være de præcis samme til alle målgrupper og segmenter. Du kan nemlig ikke poste over flere omgange, uden at oprette hele opslaget forfra, så din post vil blive publiceret helt og aldeles identisk alle steder. En følgerbase der følger flere af dine accounts kan derfor risikere at få et indtryk af en lidt doven indsats, hvilket kan forringe deres brugeroplevelse.
Har du spørgsmål eller kommentarer til indlægget, så kontakt os endelig på info@marketing-copenhagen.dk eller via Facebook, LinkedIn og Instagram.